

Casemix360 – et økosystem til central og decentral styring
Casemix360 understøtter brugen af et DRG system (Diagnose Relaterede Grupper), som gør, at man kan klassificere forskellige ydelser og derved prissætte dem korrekt. DRG gør to ting:
- Inddeling af patienter i grupper efter diagnose
- Udregning af prisen for behandling af hver patient ud fra den diagnosegruppe patienten hører under
Casemix360 er et fleksibelt værktøj, der gør det nemt at interagere med DRG’erne og ligeledes gør det nemt at ændre i systemet uden at skulle skrive en masse programmeringskoder. Med Casemix360 får du fire komponenter, der hver især er med til optimere løsningen:
- CasemixEditor - En applikation til publicering af grupper og dokumenter
- CasemixGrouper - En offline grouper der bruges til at sikre produktions workflow
- CasemixViewer - Dokumentation af selve algoritmen bag systemet, der sikrer gennemsigtelighed
- CasmixInteractive - En hjemmeside der giver klar besked om, hvor de specifikke koder bruges i systemet
Formålet med Casemix360 er at tilbyde en end-to-end infrastruktur til klassificering af patienter og prissætning. Løsningen er løbende blevet forbedret i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og resultatet er en moderne og fleksibel infrastruktur, der giver effektive arbejdsgange og et godt økonomisk overblik.
